Et digt om Fabjerg

Skrevet af Krista Lauritsen

Midt imellem fortid og nutid

Midt imellem Paris og Rom
ligger Fabjergstad.com;
hvorfra fortidsminder sendes,
som fra gotisk skrifter kendes
Mellem oldtids kæmpegrave
er det skrevne ord en gave,
når man søger mormors datter.
Og en tip-tip-oldedatter
finder man på Vintersgaard.
Slægtens gamle urværk slår.

Her imellem skov og fjord
dyrker bonden sognets jord.
Avler majs og byg til grisen,
mens han prutter lidt om prisen.
Mellem syv og henad sytten
vender konen arbejdsbøtten.
Brød som krummer ud til mejsen
brændeknuder ind i pejsen.
Tiden går mod aftenhyggen,
katten aes blidt på ryggen.

Midt imellem hav og hede
kan man hagl og glæde sprede.
Prinsgemalens gravhunds gøen
høres over Møllesøen.
Gud vor vildtbestand bevare.
Her imellem skov og strand
findes Danmarks bedste sand;
Godt støbt ned i fundamenter
gi’r det sand for dyden renter.

Mellem alt og ingenting
sættes skolebørn i sving.
Varme lærerhjerter banker
for at følge barnets tanker.
Ingenting – vi siger bare
Alt den friske luft kan klare.
Friske børn med sunde vaner
lærer mere end man aner.
Kold og Grundtvig – følg parolen
her på Fri og Udeskolen.

Ung og gammel – stad og sogn
trækker fællesskabets vogn.
Når visionen bliver fakta
ser vi stolt hvad Fabjerg magter:
Købmand, Skole, Børnehave
og Oasen, sognets gave.
Popler pynter langs facaden
cykel-fortov nedad gaden.
Ænderne i andedammen
rapper om at vi står sammen.